Juletræet tændes i år
søndag den 27. november kl. 16.30
Det gik ikke! – Træet knækkede i stormen.
I stedet for hygger vi os med Gløg og æbleskiver
søndag den 11. december kl. 16.30.
Havedag
Også mandag den 3. oktober blev der holdt havedag. Bl.a. blev der luget mellem cotoneasterne både rundt om øen og ved nr. 130 og ved nr. 174.
Igen havde en lille snes beboere afsat tid til vedligeholdelsen af vore fælles arealer.
Nyt!!
Efter sommerferien blev de ønskede bomme sat op i vore to stier for at undgå uheld og ulykker p.g.a. hurtige cyklister.
Havedag
Vi havde havedag igen mandag den 22. august. Program:
Almindelig lugning samt afskæring af græskanter over og under cotoneasterbedet rundt om øen.
En lille snes beboere afsatte tid – et par timer – til at give en hånd med denne gang.
Som sædvanlig blev der også tid til 2. halvleg – Aftenhygge over en øl eller en sodavand.
Havedag
Med kort varsel blev der mandag den 4. juli indkaldt til fælles havedag torsdag kl. 1730. Der trængte efterhånden til at blive luget i bedene og til at få fjernet ukrudt ved kanterne.
Trods den korte varsel fandt en del beboere tid til at bruge et par timer på opgaverne. I det gode vejr hyggede vi os bag efter ved bænkene med øl og sodavand.
Årets sommerfest
Lørdag den 18.juni holdt vi årets sommerfest i carporten til nr. 146 ved Inge og Karl Johan. Nitten beboere var tilmeldt og yderligere fire kom til i løbet af aftenen.
Aftenen forløb fint. Efter spisningen fandt børnene hurtigt andet at tage sig til.
Vi andre hyggede os og havde en god aften. Det blev også denne gang sent inden de sidste deltagere brød op.
Kommende aktiviteter:
Lørdag den 18. juni kl. 18.00 – Sommerfest.
Vores nabo Lundegaard – Buskelundhøjen 134 – er blevet brudt ned og stort set fjernet i marts – april 2011
Kun huset nederst til højre på det gamle billede står tilbage. Det har de seneste år været benyttet som garage.
Årets første planlagte arrangement:
Generalforsamling
Onsdag den 30. marts kl. 19.00
Medborgerhuset, Bindslevs Plads,sal D.