Fantastisk flot sommervejr hele dagen onsdag den 23. maj. til vores fælles havedag.
Dagens største opgave går ud på at fylde kompost i mellem kanten af den store græsplæne og bedene.
Et par raske fyre har hentet kompost. Beboere med 3 – 4 trillebører kører komposten op på plænen til fordeling hvor der mangler. Torben tromler efterhånden som der bliver fyldt på så komposten bliver rigtig fordelt.
En snes beboere har fundet tid til at deltage i dagens opgaver bl.a. også almindelig lugning ved kanter og i bede.
Når vi er så mange om arbejdet skrider det hurtigt, og der bliver naturligvis også tid til at slappe af bag efter.